Johanne Bille har skrevet en klar og klog skildring af jagten på kærlighed, og hvad der sker, når man får overskredet sine grænser og mister sig selv.
Marias liv drejer sig om mænd: Hun indleder forhold til mænd, der tænder på idéen om at date en ung, kvindelig forfatter, men som ikke bryder sig om bøger skrevet af unge, kvindelige forfattere. Samtidig arbejder hun med at sælge lavkvalitetsprodukter til midaldrende mænd som tekstforfatter i Hvepsereden, selvom hun drømmer om at skrive flere bøger. Hun forsøger at finde sin egen stemme, men det er tavsheden, der falder hende nemmest i en verden dikteret af mænd.
En aften får Marias tavshed afgørende betydning for hendes liv, og hun mærker på sin egen krop, hvad der sker, når tavshed tolkes som samtykke.
Når mænd forlader mig er en fortælling om overgrebets natur og om at miste ejerskabet over sin krop. Det er også en fortælling om det fantastiske og farlige ved at beruse sig. I alkohol og skrift , i andre mennesker og i sig selv.
Kunne umiddelbart godt lide den, men tror jeg er lidt for ung. Tænker den er god til de, der egentlig godt kan lide Sally Rooney, men ikke gider høre så meget om marxisme hele tiden ahaha
En udmærket læseoplevelse, der godt kan sætte tankerne i gang omkring livet, samtykke, kærligheden og misbrug. For mig var bogen for depressiv fra begyndelsen og jeg fandt i bund og grund hovedpersonen, Maria, vældig uinteressant. Men det er måske pointen med hende. Hun lever som en mimer, der imiterer roller som hun forventer mændene hun falder for, gerne vil have hun skal være. Det i sig selv er selvfølgelig ikke en succeshistorie.
Bogen starter umiddelbart som en simpel fortælling om en kvinde, der forelsker sig i de forkerte mænd. Flere af mændene i bogen kunne jeg genkende fra mit eget liv, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af beskrivelserne. Lige indtil der ikke var mere at grine af. Bogen er en barsk skildring af en kvinde, der efter en voldtægt mister sig selv og fornemmelsen af sin krop mere og mere. Det er hård læsning, og det er flere steder beskrevet brutalt, nøgternt og meget simpelt på en og samme tid, hvilket gør et enormt virkelighedstro for læseren. God og vigtig bog, men man skal være i et bestemt humør for at læse den.
Den her bog er vild, morsom, relevant, barsk og egentlig ret trist. Den handler om Maria, som i starten af bogen kæmper i sine høje hæle for at få udgivet sin bog, men ender i Hvepsereden (som hun kalder sin arbejdsplads) som tekstforfatter, der skal prøve at sælge en masse lortede produkter. I løbet af bogen, bliver vi introduceret til en række mænd: Redaktøren, Bagatellen, Idealisten, Håbet og Feministen. De rør alle noget forskelligt i Maria, men de har det til fælles, at de er mænd. Maria må flere gange fremstår underdanig og lægge låg på sig selv, sine drømme og holdninger for ikke at fornærme de kønsstereotype normer der er indlejret i forholdene. Den handler om den trøst og længsel man kan få og finde i alkohol, i det at skrive og i det at overgive sig til mænd deres syn på end krop.
Når jeg læser bogen føler jeg hele tiden, at jeg er i konflikt med mig som om, hvad der er okay, og hvad der bestemt ikke er okay. Og det er svær balance - også for Maria. For hvornår har hun egentlig selv lyst til at sex bliver voldsomt? Og hvornår er det en egentlig voldtægt, der finder sted? Voldtægten er Maria heldigvis ikke i tvivl om, og bogen beskriver det mentale og fysiske forfald, der sker med et menneske efter en voldtægt. Maria går hele bogen igennem på kompromis med sig selv, men bogen bliver netop interessant, fordi grænser kan være så komplekse og irrationelle for “hvordan siger man nej med en krop, der altid ligner et ja?”. Hvad der kan føles grænseoverskridende for os læsere, er ikke nødvendigvis grænseoverskridende for Maria.
Maria er derudover et pragteksemplar på et umoderne væsen (men samtidig hypermoderne i sin tankegang om meget andet!) og er på mange måder forfatterens modsvar til alt det lækre pæne og fine vi ser på Instagram bl.a. eks ved forfatterens brug af det overbrugte ord ‘egenomsorg’: “min egenomsorg er at købe så mange øl med hjem, at der altid er mere end nok”.
Jeg synes virkelig det er god og meget tankevækkende bog. Den er spændende hele vejen igennem, fordi man bliver så nysgerrig på hendes begær, grænser og forfald. Man ønsker så inderligt, at forholdene lykkes for hende. Men I må læse den, for at finde ud af hvordan relationerne ender. Jeg kan kun sige, de to sidste kapitler er overraskende og helt perfekte. Den her bog kommer jeg til at reflektere over i noget tid, tror jeg.
Bogens sprog er sit eget, man skal lige lære at læse det, før man begynder at få historien med. Kunne overordnet godt lide jegets forfald gennem forhold, selvom nedbrydningen af kvinden er brutalt. Dog blev nogle af relationerne lidt mand på mand, uden at blive alt for vedkommende. Måske er det bare sådan forhold er.
Første halvdel var let på den måde, en tåge af mænd som jeget bevæger sig igennem, men anden halvdel blev tung grundet det overgreb, der fylder jeget, fylder hendes følgende forhold og fylder det resterende af bogen. Det er hjerteskærende og hård læsning, fordi det føles som om der ikke er håb. Ikke en eneste lys sprække. Det kræver et særligt overskud af sin læser.
Læser to bøger på samme tid, der minder en smule om hinanden og det var måske lidt forvirrende, den anden har dog hele min opmærksomhed og det gik nok lidt ud over denne. Aspekter af den var gode, finurlige, oplysende, opmærksomhedskrævende, spot on, sjove, kiksede og langt ude. Men som helhed kunne den ikke andet end at underholde mig en smule i nuet og der bliver ikke noget, jeg husker fra den. Udover tendensen til at kalde sine kærlighedsinteresser for navneord i bestemt form. Den kender jeg godt 😄 #nårmændforladermig #johannebille
Vild roman der handler om en kvinde, der går fra den ene mand til den næste. De overtager hendes sind og hendes krop. I begyndelsen handler det mest om parforhold, fester og jegets skrivekarriere, men cirka halvvejs bliver den meget mørk, og kommer til at handle om voldtægt og alkoholisme.
Forstå mig ret; det er ikke en dårlig bog. Bogen taget fat i nogle vigtige emner. Jeg er dog bare træt af apatiske jeg-fortællere og onaniseancer
Så hvis du ikke har læst mange bøger om unge kvinder, der onanerer, har sex og er lettere apatiske, så læs den for dens vigtige emner om voldtægt og sexisme.
Ikke min kop te. For gentagende og uinteressant. Mangler substans. Der var nogle enkelte sætninger der virkelig fangede mig eller vækkede en tankestrøm, men all in all havde jeg nok forestillet mig noget andet.
Jeg føler, at den måde alle mændene er portrætteret på er så skarp og præcis, at man som læser sidder tilbage med en følelse af, at man kender dem allesammen og har mødt dem alle på et tidspunkt i sit liv. Det var en helt syret oplevelse og meget dragende.
Jeg sad tilbage med en lettet følelse af; endelig. Endelig nogen der forstår at sætte ord på et tabubelagt emne og formår fyldestgørende at skildre, hvad det gør ved en kvinde at bygge sit værd på at opnå anerkendelse af mænd
Der må være noget galt med mig. Måske jeg ikke er klog nok, eller min litterære smag for basic. Jeg ville så gerne elske den som alle andre, men det gør jeg ganske enkelt ikke. Tvært i mod. Sorry.
Bogen handler om Maria som er en spirende og håbefuld forfatter, der arbejder som tekstforfatter til e-mail tilbudsannoncer for at tjene til dagen og vejen. Dens omdrejningspunkt er forholdet til mændene i hendes liv; Redaktøren, Bagatellen, Idealisten, Feministen og Håbet, og skildrer vold, sex, begær, utroskab, samtykke, voldtægt, alkoholmisbrug, magtforholdet mellem mænd og kvinder, samt retten til egen krop, og viser hvordan hun langsom mister sig selv i søgen efter kærligheden.
Og historien om Maria er ikke en rar og hyggelig én. Den er rå og ubehagelig, og i takt med at hun graver sig dybere og dybere ned i et hul, jo mere smerteligt bliver det at læse. Som læge sad jeg til sidst med en knude i maven, og tænkte hele tiden "Hvorfor er der ikke nogen der gør noget!? Hun har jo brug for hjælp!".
Jeg kan anerkende hvordan forfatteren leger med sproget på en spændende måde til tider, men oftest stjæler den karakteristiske og (overdrevne?) metaforisk skrivestil, al opmærksomhed og nydelse fra mig. Johanne Billes skrivestil, er som med meget andet ny dansk litteratur, meget legende, springende, billedlig, og isbjergs-ish (skriver de 10% og læseren må tolke sig til resten), og det er bare ikke min kop te. Ærgerligt fordi jeg synes egentlig historien inde bagved er både spændende og vigtig.
Sig mig, hvad betyder der når Maria ser på én af mændenes smilerynker, og vil kravle ind i dem? Og hvorfor spiser hun toiletpapir? I don't get it.
I 'Når mænd forlader mig' af Johanne Bille kommer vi ind i hovedet på den unge kvinde, Maria, der i jeg-person beskriver sit kærligheds- og arbejdsliv. Det bliver ret hurtigt klart for læseren at hun har nogle problemer i sine kærlighedsforhold til mænd, da hun har tilnavne for dem, der beskriver hendes syn og relation til dem. Den unge forfatterspire har fx forhold til Redaktøren, Idealisten, Bagatellen og Feministen. Allerede dér er man godt klar over at der ikke er tale om såkaldt sunde, ligeværdige forhold. Og det viser sig også hurtigt at hun underordner sig deres personligheder, så hun så at sige bare er et appendix, der skal få deres karaktertræk til at stråle og tilfredsstille deres behov. Romanen er langt hen ad vejen et rasende opgør med den stadig i vores kultur iboende tendens til at manden sættes først i forhold mellem kvinder og mænd og den store trang hos kvinder til at underordne sig og gøre alt "for at holde på en mand" - også når kvinden egentlig er ude i utroskab handler det mere om mandens end kvindens behov. Den fortæller også noget om triste, moderne kontorarbejdsliv - hun arbejder som nyhedsmail-forfatter, der med forførende midler skal lokke mennesker til at købe bras. Det kommer virkelig langt ud i romanen og man kommer virkelig til at heppe på Maria i den deroute, som kommer efter en voldtægt, som det på en eller anden måde nærmest virker til må ske på et tidspunkt. Hun forlades, som titlen jo også spiller på, igen af en mand, men nu er det som om bunden er nået og, der anes en måske stærkere kvinde ude i horisonten, på trods af de mange mentale sår. For mig var 'Når mænd forlader mig' en øjenåbner for hvor giftige mange forhold kan udvikle sig til at blive, når respekten mellem partnerne ikke er der og jeg blev også ført med af det fine sprog og groteske og humoristiske scener, der heldigvis også er i romanen. Jeg har for nylig læst 'Det nye mig' af amerikanske Halle Butler, som også beskriver en ung kvindes sørgelige kontorarbejdsliv og depression og 'Når mænd forlader mig' er i samme boldgade og så springer Sally Rooneys forfatterskab mig også i hu, men Johanne Bille leverer en mere beskidt og voldsom udgave af kvindeliv omkring de 30, som jeg virkelig kan anbefale, hvis man ikke er sart.
Historien handler om en yngre kvinde, der rent diagnostisk lægger op af histrionisk personlighedsforstyrrelse. Hun mangler substans og empati samtidig med at hun misbruger mænd og alligevel får det fremstillet som om de udnytter hende. Hendes selvskadende adfærd skulle angiveligt være startet efter det, hun beskriver som voldtægt, men den er tilstede helt fra starten af bogen i hendes umættelige behov efter opmærksomhed. Jeg ved ikke om jeg er blevet for gammel, men efter et stykke tid kedede den egocentrerede facon mig, og selvom den har noget af Vigdis Hjorths “Hvis Bare” intensitet over sig, så taber den pusten undervejs. Det, der fungerer er at forfatteren formår, hvadenten det er tilsigtet eller ej, at stille spørgsmålet om, hvornår noget er en voldtægt og hvordan man skal forstå samtykke. Derudover er det altid interessant at læse en hovedperson, der er usympatisk. Tempoet er fint, bedst i starten, men med Håbet hænger der lidt. Kapitlerne er korte og gør at man hurtigt læser videre.
De underliggende strukturer, der ligger til grund for kvinders eksistens, handlemåder, tankegange osv. er til dels godt portrætteret her. Det fungerer egentlig rimelig godt, især med med slutningen, som krøb lidt ind under huden på mig. Marias karakter er ret kedelig og intetsigende, men det er nok med til at understrege pointen med bogen. Synes de fleste af karaktererne virkede irriterende og ret ærgerligt at persongalleriet var så mandet, og veninderne kun spiller en rolle i det ene break-up.
øh ja, okay. der var lidt sally rooney over den, hvilket jeg faktisk godt kan lide. i starten var jeg sådan lidt, øh hvad, men forstod også, at det har været en slags dagbog - sådan forestiller jeg mig det i hvert fald. slutningen var lidt nederen, det må jeg indrømme - men kunne have drejet den på en så fed måde (eks. og så sidder jeg her, enden på min historie = selvmord)
elskede at hun ikke brugte navne til de mænd, men derimod tillægsord - ret fedt! synes dog den var lidt mangelfuld
Blev faktisk ok fed de sidste 40 sider. Mega langtrukken og slog hjernen fuldstændig fra de første 180 sider. Meget depressiv og alkoholiseret. Ærgerligt at læse hvordan hun tilpasser sig mændene i sit liv, ligesom en kamæleon. Meget specielt at læse, og man kan helt sikker fortolke meget ud af de sidste 40 sider, min hjerne var bare ikke med.
Det irreterende mig at hun var mega ligeglad med klimaet. Og så synes jeg at den scene hvor hun har sex med redaktøren efter de slog op var lidt grænseoverskridende især når hun senere i bogen tager voldtægt og samtykke osv op. Synes ikke den var rigtig god men den var spændende giver den 3,5
Det er virkelig svært at anmelde denne bog. For der er passager som er helt vidunderlige, underholdende, frydefulde og passager som er kliche-fyldte, tåkrummende og kedelige. Den er både god og dårlig, men et læs værd
Intens, velskrevet, sprogligt overlegen. Syntes den tabte højde fortællemæssigt hen mod slutningen, men stadig en god læseoplevelse og en rigtigt dygtig forfatter
En bog det sætter kvinders trang til at behage mænd i perspektiv. Hvordan samtykke og voldtægt kan ændre ens liv, og hvordan misbrug og det at være ulykkelig kan gøre en selvdestruktiv.
This entire review has been hidden because of spoilers.